FAQ

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om boligudlejning.
Vi har samlet information om betaling, vedligeholdelse og opsigelse samt nyttige tips til vores nuværende lejere.
Målet er at give dig nem og hurtig adgang til den hjælp, du har brug for.

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

  • Huslejen betales den første hverdag i hver måned via bankoverførsel og vores bankoplysninger står på lejekontrakten. For at lette processen, kan du eventuelt oprette en automatisk bankoverførsel, så slipper du for at gøre det manuelt hver måned.

  • Boligstøtte er en offentlig støtteordning, som er designet til at hjælpe med dine huslejeudgifter. Ansøgningsprocessen foregår online - klik her (indsæt klik-funktion Søg boligstøtte) og følg anvisningerne, hvis du ønsker at søge. Efterfølgende vil de offentlige myndigheder vurdere, om du er berettiget til at modtage boligstøtte

  • Fejl- og mangellisten skal udfyldes senest 14 dage efter indflytning. Hvis indflytningssynet blev gennemført via BoligPortalens platform, skal eventuelle fejl og mangler rapporteres via det link, du har modtaget på SMS. Hvis du oplever problemer med dette, bedes du kontakte os hurtigst muligt, så vi kan hjælpe dig. Bemærk, at det er lejers ansvar at indberette fejl og mangler inden for de 14 dage, og vi har ikke mulighed for at genåbne rapporten efter denne frist.

  • Forbrugsopgørelserne sendes til dig senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskabsperioden fremgår af din lejekontrakt.

  • Nogle af vores ejendomme har tilhørende parkeringspladser, mens det i andre tilfælde er muligt at købe adgang til en. I visse ejendomme kan vi dog ikke tilbyde parkering. For information om parkeringsforholdene på en specifik ejendom, er du velkommen til at kontakte os.

  • Ja, du må have husdyr i alle vores lejemål, så længe de ikke generer de øvrige beboere, og du rydder op efter dem. Vi ønsker, at vores lejere skal føle sig hjemme, og det inkluderer muligheden for at have kæledyr.

  • Hvis du oplever problemer med noget i din bolig, såsom hvidevarer, varme eller andre faciliteter, bedes du kontakte os direkte. Du kan nå os via administration@mve.dk eller +45 70 40 00 20. Vi er her for at hjælpe og sørge for, at eventuelle problemer bliver løst hurtigst muligt.

  • Hvis du har brug for akut assistance, f.eks. i en weekend, skal du ringe til +45 70 40 00 20 og taste 5 for at få fat i vores akutte service.

  • Hvis du oplever problemer med internettet, anbefaler vi altid, at du først og fremmest genstarter routeren. Dette løser ofte almindelige forbindelsesproblemer og routeren er som regel placeret i teknikskabet i lejligheden. Hvis problemerne fortsætter, og vi er leverandør af internettet i din lejlighed, skal du kontakte os. Hvis du har internet via en ekstern udbyder, bedes du kontakte dem direkte.

  • Det er ikke tilladt at foretage vedvarende ændringer i lejemålet, herunder maling af vægge, udskiftning af gulvbelægning, ændringer af belysning eller opgradering af køkken- og badeværelsesarmaturer, medmindre du har fået skriftlig tilladelse fra os. Ved fraflytning skal lejemålet returneres i samme stand som ved overtagelsestidspunktet, med undtagelse af almindeligt slid og ælde.

  • For at undgå fugtproblemer i din lejlighed er det vigtigt at opretholde et sundt indeklima. Her er nogle enkle tips, der kan hjælpe:
    - Luft ud dagligt, helst flere gange om dagen, for at sikre god ventilation
    - Undgå at placere møbler tæt op ad ydervæggene, da det kan forhindre luftcirkulation.
    - Tør ikke tøj indendørs, da det øger fugtniveauet Disse råd kan bidrage til at forebygge fugt. For flere tips kan du finde 16 gode råd i vores guide til en sund bolig (link til guide)

  • Vi tillader som udgangspunkt ikke fremleje af dit lejemål, men der kan være særlige tilfælde, hvor det er muligt. Vi opfordrer dig til at kontakte os for at drøfte dine muligheder og behov. Vær opmærksom på, at ulovlig fremleje, hvor betingelserne ikke overholdes, eller hvor vi ikke har givet skriftlig tilladelse, kan føre til, at lejemålet straks opsiges.

  • Som udgangspunkt er det ikke muligt at ændre lejekontrakten, når alle parter har underskrevet - der er dog visse undtagelser. Hvis beboersammensætningen ændres, kan der i enkelte tilfælde udarbejdes et tillæg, der opdaterer, hvem der indgår i lejeforholdet. Denne ændring koster 500 kr. og kan kun gennemføres under bestemte omstændigheder. Hvis du ønsker at drøfte en sådan ændring, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan se nærmere på, hvad der er muligt i din situation.

  • Hvis du ønsker at opsige dit lejemål, skal du sende os en e-mail. Som udgangspunkt er der 3 måneders opsigelse til den 1. i en måned, medmindre andet er aftalt i lejekontrakten. Hvis der er flere personer på lejekontrakten, skal alle sende en opsigelse til os, før opsigelsen er gældende. Hvis du ønsker, at lejemålet skal genudlejes før opsigelsesfristens udløb, skal dette angives i din opsigelse.

  • Når du fraflytter, sørger vi for aflæsning af el, gas, vand og varme og indberetter dette til forsyningsvirksomhederne. Du skal selv afmelde øvrige abonnementer, såsom TV og internet, medmindre du har købt disse gennem os. Hvis du melder din flytning til elselskabet inden lejemålets udløb, vil denne udgift blive opkrævet via flytteopgørelsen.

  • Dit lejemål skal afleveres hovedrengjort og helt tomt for effekter/løsøre.

  • Vi stræber efter at sende flytteopgørelserne hurtigst muligt, men vi skal ofte vente på fakturaer fra malere, gulvmænd, rengøringspersonale eller andre håndværkere, alt afhængig af, hvad der skal udbedres i din lejlighed. Derfor kan der gå op til 2 måneder fra den dag, du er frigjort fra dit lejemål, før du modtager din flytteopgørelse.